Hvad er egentlig sandt & falsk, når eksperter og producenter strides om konserveringsmidler, parabener og økologi i medierne?
Hos lund & vinding frisørerne i Nørreportcentret jubler de over at kunne tilbyde kunderne en ny produktserie ”Ingredién” som består af 22 produkter som alle er stemplet med svanemærket! Manden bag Ingredién, Jan Eskildsen, er selv uddannet frisør og ved derfor at man ikke skal gå på kompromis med indholdet. Det skal stadig leve op til kundens og frisørens ønsker og behov, og det må man sige det gør. Vi er selvfølgelig superglade for også at kunne tilfredsstille den kundegruppe som søger netop de produkter som ikke indeholder parabener, ingen hormonforstyrrende stoffer, ingen reproduktive stoffer (de stoffer som nedsætter risiko for barnløshed) ingen mutagene stoffer (de påvirker vores gener/foster) ingen kræftfremkaldende stoffer og nul af de 26 kraftigt allergifremkaldende parfumestoffer, og med så lille miljøbelastning som muligt, siger Helle
Vi mener det er vigtig at passe på os selv og ikke mindst naturen… Vi er på ingen måde hellige, og vi er ikke ude på at rede verden, men for os er det utrolig vigtig at vi har muligheden for et valg, siger Helle. Kunderne er blevet mere beviste, der er utrolig meget fokus på de mange forskellige stoffer som jo findes alle steder både i mad, makeup, legetøj, hårfarver, p-piller, man kan blive ved. Stofferne er stort set over alt, og det kan være svært som forbruger. For 4 år siden tog vi det valg, at skifte hele vores ammoniakfarve system ud med miljøvenlige farver, tilføjer Anette. Og vi har ALDRIG fortrudt det et sekund. Vores miljøvenlige farvesystem som også kaldes Organic, er parabener fri, og er uden ammoniak (ammoniakdampe er giftige og forårsager ubehag for frisøren, samtidig er ammoniak skadelig for naturen og kundes hår har ikke godt af ammoniak.) PPD og/eller PTD som findes i ALLE de hårfarver, hvor farven skal kunne dække 100 %, findes også i Organic men "kun" PPD og med kun 0,5 % i gennemsnit. ( PPD & PTD har en risiko for en allergisk reaktion). I en hårfarve er det tilladt med maksimalt 4 % PPD og 8 % PTD. En hårfarve med både PPD og PTD kan indeholde helt op til 12 % samlet af disse to ingredienser! Organic Colour Systems hårfarver indeholder over 95 % ingredienser fra naturlig basis. Vi på salonen kan mærke stor forskel på vores luftveje. Det kriller ikke mere, og næsen løber nu kun i forbindelse med en forkølelse, griner Anette og fortsætter. Hovedpine står nu også til sjældenheder. Vores kunder bemærker også, at det ikke kradser i hovedbunden mere, og hårfarven binder kun fast i håret og ikke huden, smiler Anette.
Hvad er svanemærket!
Svanemærkede kosmetiske produkter hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for deres kategori. I kriterierne stilles blandt andet strenge krav til stoffernes nedbrydelighed, giftighed og persistens (bestandighed) i vandmiljøet. Kosmetiske produkter er i direkte kontakt med hud og hår, og derfor er indholdet af stoffer, som kan give anledning til allergi eller evt. andre skadelige effekter enten forbudt eller begrænset til et minimum. Således må der - ud over et meget begrænset indhold af parfume - ikke tilsættes allergifremkaldende stoffer i Svanemærkede kosmetiske produkter. Produkter til dyr, babyer og børn skal dog være helt fri for parfume. Stoffer som findes på EU's liste over mulige hormonforstyrrende stoffer, herunder parabener, må heller ikke indgå. Ud over krav til miljø og sundhed stilles også krav som reducerer forbruget af emballage, og som sikrer produktets kvalitet.
Svært at være forbruger
Det er på alle måder rigtig svært at være forbruger! Hvad skal man tro på, og hvad skal man vælge? Det som hele dette univers af produkter, råvarer og udsagn handler om, er de enkelte ingredienser og hvordan de kan påvirke mennesker, dyr og miljø. Vi skal have fokus på de enkelte ingredienser og deres egenskaber. Det er sund fornuft og sikkerhed, som er til at forstå. Det understreger vi ved at have Svanemærket på vores produkter, så du som kunde har en sikkerhed for, at det vi siger, er korrekt, siger Jan Eskildsen, og tilføjer: ”Alle ingredienser skal igennem en masse beregninger og skrappe krav, inden de kan godkendes til at bære Svanemærket”.
Gennem mange år har der været en tendens til at opdele en serie til hårpleje som værende enten: En kemisk serie, en naturbaseret serie eller en økologisk serie. Udsagn som: ”En kemisk serie er noget værre noget og frygtelig, nej det skal være naturbaseret eller økologisk” er blevet sagt tit. Nogle vil kun have produkter der er økologiske, for så er det helt sikkert godt. Sandheden er faktisk, at alle tre områder er rigtig gode, men kan så absolut også være rigtig dårlige. Det handler helt basalt om de enkelte ingredienser og deres egenskaber, og hvordan de påvirker mennesker, dyr og miljøet.
Kemi kan være rigtig godt, da det er 100 % kontrolleret. Men det kan også være noget rigtig skidt! Naturbaserede råvarer er også gode, men kan også have yderst uheldige påvirkninger på mennesker, dyr og miljø. Naturbaserede råvarer er utrolig svære at styre. Hvor meget sol og regn har planterne fået? Hvordan er de blevet høstet? Hvordan er de opbevaret, osv. Der er mange faktorer, som kan spille ind. Udtræk og naturbaserede råvarer kan stå på en hylde, og forandre sig over tid og dermed blive helt anderledes - nogle endda giftige! Det kræver meget kontrol og certificering at styre den slags råvarer!
Økologi hænger sammen med kategorien naturbaseret. Så her gør de samme scenarier sig gældende. Økologi er rigtig godt langt hen ad vejen. Men f.eks. naturlige duftstoffer eller aromaer, er nogle af de mest allergifremkaldende duftstoffer, som derfor skal deklareres særskilt på ingredienslisten, hvis de er til stede. Så derfor er der også bagsider ved økologien. Disse duftstoffer kaldes i praksis: ”De 26 deklarationspligtige duftstoffer”
En anden stor problematik er også, at der ikke findes lovgivning/regler for såkaldte ”økologiske” produkter, så der er mange udsagn om økologi i branchen der halter. Forbrugerombudsmanden er i januar 2011 kommet med en anbefaling af hvad man kan kalde for økologisk. Hvis man tager vandindholdet ud af et produkt skal de resterende 95 % råvarer være økologiske for at man kan kalde et produkt økologisk. Det er der vist ikke mange på markedet der kan leve op til. Sådan som det er nu findes der ingen regler om hvornår man må kalde et kosmetiskprodukt økologisk. Dvs. at i et økologisk kosmetikprodukt kan være blot få dråber eller en meget lille procentdel økologiske produkter i, men derfor kan det stadig kaldes økologisk, hvilket er meget skræmmende og man kan derfor hurtigt som forbruger blive MEGET snydt. Derfor er forbrugerombudsmanden kommet med denne anbefaling for at forbrugeren skal have en chance for at gennemskue de økologiske produkter. Dette er dog endnu kun en anbefaling og dermed ingen lov.
Svanemærket er en bærende dokumentation for sandheden. Sandheden om at et produkt er parabenefri, indeholder ingen af de 17 hormonforstyrrende stoffer, eller nogen af de 26 allegifremkaldende stoffer. Svanemærket er vores og din tryghed for at produktet lever op til en række krav i forhold til miljøpåvirkning & giftede stoffer. Alle produkter er at finde på den positive liste, og husk: Samtlige ingredienser i produktet skal igennem en masse beregninger og skrappe krav, inden de kan godkendes til at bære svanemærket.
Vi er stolte af vores Svanemærke, og nu har du og jeg et valg.
|