KonserveringsmidlerHvorfor konserveringsmidler?
Konserveringsmidler er nødvendige i f.eks. cremer og shampoo, da de hindrer produkterne i at rådne og give infektion og dermed forværre f.eks. kontakt- og børneeksem. Der er en række forskellige konserveringsmidler, hvor parabener regnes som "gode" sammenlignet med andre konserveringsmidler. Det er de, fordi de virker aktivt overfor mange forskellige bakterier og svampe, men samtidigt er milde overfor huden og kun meget få mennesker får allergi overfor dem. Samtidigt er det vigtigt at huske, at parabener har været på markedet siden 1920'erne og dermed er de mest genemprøvede og veldokumenterede konserveringsmidler overhovedet. Man ved i dag af naturlige årsager ikke meget om langtidseffekterne på nyere konserveringsmidler. Findes der andre konserveringsmidler end parabener? Ja, det gør der. Parabener er det mest benyttede og sikreste form for konservering (se afsnit om parabener), men der findes selvsagt andre konserveringsmidler. Vi gør dog opmærksom på, at for mange af konserveringsmidlerne foreligger der ikke data over langtidseffekter. Dette kan medføre, at konserveringsmidler som i dag anses for gode (fordi der ikke foreligger negative data), pludselig kan blive anset for dårlige og allergigivende. Dette skete med konserveringsmidlet Methyldibromoglutaronitrile (MG), som oprindelig blev betegnet som vidundermiddel, da det kom på markedet. Efter få års heftig brug af MG fik flere og flere mennesker allergi overfor stoffet, og i dag er MG ikke længere tilladt i cremer og andre produkter beregnet til at blive på huden, pga. dets stærke allergifremkaldende effekter. Naturlige og økologiske produkter Selvom et produkt markedsføres som "naturligt" eller "med økologiske igredienser", er der ingen garanti for, at risikoen for at udvikle allergi er mindre ved brug af disse produkter, eller at de er mere miljøvenlig eller sundere. En undersøgelse af naturkosmetik viste, at otte ud af ti produkter indeholdt kendte allergifremkaldende stoffer! Tea Tree Oil kan give allergi, dette er en naturlig ingrediens som ellers er meget brugt. Miljøstyrelsen anbefaler forbrugerne kun at bruge produkter med Tea Tree Oil udvortes og aldrig på hud, der i forvejen er irriteret eller beskadiget. På indholdsdeklarationen kaldes Tea Tree Oile for "Melaleuca alternifolia". Oversigt over hyppigt anvendte konserveringsmidler Benzoic Acid Benzylhemiformal* 2-Bromo-2-nitropropane-1,3-diol* 2-Bromo-2-nitro-1,3-diol 5-Bromo-5-nitro-1,3-dioxane* Cetrimonium Bromide Diazolidinyl Urea* DMDM Hydantoin* Formaldehyde* Imidazolidinyl Urea* Iodopropynyl Butylcarbamate Methenamine* Methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone Methyldibromo Glutaronitril (ikke tilladt i cremer eller produkter beregnet til at blive på huden) Parabener (methyl-, ethyl-, propyl-, butylparaben etc.) Paraformaldehyd* Phenoxyethanol Quaternium-15 Sodium hydroxymethylglycinate* Triclosan Zinc Pyrithione (aktivt stof i skælshampoo - høj miljøfarlighed) Konserveringsmidler mærket med * fraspalter stoffet formaldehyd, som også kan være allergifremkaldende. Hvis du allerede er allergisk overfor formaldehyd, vil du reagere på selv minimale mængder af stoffet og bør derfor undgår plejeprodukter med de * markerede konserveringsmidler. Ifølge Videncenter for Allergi er ca. 2% af patienterne med hudeksem allergiske overfor formaldehyd. |